Har du brug for hjælp?

Har du spørgsmål til produkterne er du altid velkommen til at kontakte os pr telefon 86 24 33 11 eller via kontaktformularen

Kontakt os

Om pumper

Pumper

En pumpe er en mekanisk enhed som kan flytte væske, varme eller gas. Dette sker ved overførsel af energi fra en drivende enhed, som i mange tilfælde vil være en motor – en motor drevet af eksempelvis elektricitet, trykluft, vakuum, hydraulik eller andet. En pumpe vil typiske være monteret i en af følgende 2 typer opstillinger: neddykket i væsken som skal pumpes, eller tørt opstillet hvor væsken løber til pumpen. Den første opstilling kaldes typisk dykpumpe (eksempelvis borerørspumpe), hvor den anden ofte vil navngives overfladepumpe.

Pumper vil ofte være klassificeret ved en af de følgende 2 metoder for flytning af væske: centrifugalpumper og positive pumper. En centrifugalpumpe vil grundet roterende bevægelse fra en motor overføre roterende kinetisk energi og omdanne dette til hydromekanisk energi i væskeflowet. Afhængig af behov for sammensætningen mellem væskemængde og tryk sørger en impeller (skovlhjul) for at kaste væske ud af pumpehuset i radial retning. En membranpumpe er en positiv forskydningspumpe. En positiv pumpe flytter væske ved at fortrænge væsken i pumpehuset, så denne under sin vej gennem pumpen opbygger tryk og kastes gennem udgangen på pumpen. Herved øges trykket på afgangssiden. I modsætning til en centrifugalpumpe kan en membranpumpe/positiv pumpe på trods af varierende udgangstryk fastholde et konstant flow. I modsætning til en centrifugalpumpe bør en positiv pumpe ikke pumpe op mod en lukket ventil da den bliver ved med at levere et flow. En konsekvens af dette kan være havari eller brud på rørsystemet pumpen indgår i. Her er løsningen en overtryksventil eller en sikkerhedsventil, som vil omdirigere væskeflowet enten til sugesiden af pumpen eller ud i det fri.

En pumpe kan altså betragtes som et aggregat eller en maskine som anvendes til transport af væsker, gasser og pulverformede faste stoffer. Den drivende kraft kan være et tryk, der laves af pumpen bag det medium, der skal pumpes, eller specielt for gasser et undertryk foran gassen.

Pumper anvendes inden for mange områder i industrien og i dagligdagen generelt. Dykpumper anvendes typisk til dræningsopgaver i byggeindustrien, eller som transportpumpe til opgaver hvor der skal løftes væske. Afhængigt af det medie der skal pumpes og af det ønskede tryk findes der andre forskellige pumpetyper og pumpestørrelser. Hvis man betragter  vandforsyningen i almindelighed, anvendes der pumper i vandværker og i pumpestationer langs med rørføringen. Kigger man derimod på den lidt hårdere industri bruges der pumper til transport af for eksempel kemikalier, væsker og faste materialer. I fødevarebranchen anvender man pumper til bearbejdning og transport af både væsker og pulver. Men også på affaldssiden til bortskaffelse af affaldet i fødevare produktioner. På de store kraftværker bruges der pumper til transport af kølevand, kondensat og fødevand. På forskellige skibe anvendes der pumper til lastning og losning af varer samt til rengøring. Hvis man ser på hvor der anvendes pumper i dagligdagen er der en pumpe i vaskemaskinen, og i centralvarmeanlægget sidder cirkulationspumpen.

Afhængigt af applikationen kan man vælge pumper der opererer enten som suge- eller trykpumper. Disse to typer kan yderligere opdeles så man betragter dem som enten strømningspumper, fortrængningspumper eller andre pumpetyper. Når man skal angive størrelsen på en pumpe må man se på kapaciteten målt fx i m3/s, og pumpetrykket målt i Pa, bar eller meter vandsøjle. Ser man på væskepumper taler man ofte om løftehøjden, som er den højde, pumpen kan løfte væsken.

Afhængig af opgaven, herunder krav til væskemængde og tryk, mediet der skal pumpes, drivkraften på motoren og andre parametre, findes der en bred vifte af pumpetyper navngivet ud fra pumpeprincip, drivkraften eller endda hvilket medie pumpen er designet til. Eksempler på disse er: