Om digitale doseringspumper

Hvad er digitale doseringspumper?

Digitale doseringspumper bliver også kaldt multifunktionspumper. Denne pumpetype indeholder et utal af muligheder for styring, og her kan nævnes pulssignal fra vandmålere og flowmålere, 4-20mA signal fra PLC styringer og tilslutning af instrumenter som måler eksempelvis pH, Redox eller ledningsevne niveauer. Hvis applikationen kræver dosering af helt små mængder væske, kan den digitale doseringspumpe også opsættes til at give et enkelt pumpeslag.

Kontakt os her

Hvad bruger man en digital doseringspumpe til?

Digitale doseringspumper kan anvendes til de fleste typer af kompleks kemi dosering. Det kunne være sure eller basiske væsker, brintoverilte, parfume, i fødevareindustrien, til farve og lak eller lignende. Den digitale doseringspumpe findes både som simple grundmodeller men også som avancerede pumper med mange konfigurationer til nøjagtig kemisk dosering. De digitale doseringspumper kan altså implementeres i adskillige sektorer i kombination med styresystemer og tilbehør. Der findes også multifunktionspumper som kan håndtere tyktflydende væsker og med selvudluftende pumpe hoved hvis nødvendigt.

Digitale doseringspumper til fødevarer

Det skal fremhæves at vores mangeårige samarbejdspartner EMEC, fremstiller doseringspumper som leveres med EU1935/2004 godkendelse omhandlende kontakt med fødevarer. For flere informationer ved at kontakte os – vi har  doseringssystemer og applikationssystemer, der er ideelt skræddersyet til netop dine processer. Vi tager højde for apllikationens forskellige aspekter og komponenter.

Hvilke typer digitale doseringspumper findes der?

Der findes en bred vifte af digitale doseringspumper som varierer efter udluftningstype, evne til at arbejde med væsker af varierende viskositet, LCD-display, doseringssystem, materialer, kontrolparametre, input eller tilgængelige funktioner. Hver enkelt digital doseringspumpe har versioner med forskellig flowhastighed (l/h) og arbejdstryk (bar). De forskellige modeller finder anvendelse i mange alsidige applikationer i industrien.

Hvad er et doseringsanlæg?

De digitale doseringspumper finder anvendelse som en komponent i komplette doseringssystemer – doseringspumper til dunke og tanke. For opbygning af et optimalt doseringsanlæg er der udover selve pumpen en række vigtige komponenter, som tilsammen sikre et stabilt og sikkert system for dosering af flydende medier. Digitale doseringspumper må anses for at være den vigtigste komponent, og det er vigtigt at vælge den korrekte pumpestørrelse med de rigtige materialesammensætninger, som er tilpasset mediet der skal pumpes. Pumpen skal kunne opretholde det ønskede flow og tryk. I doseringssystemet anvendes ofte en sugelance, som placeres i mediet eksempelvis i en tank. Sugelancen forbindes til pumpen med en slange og bliver ofte udstyret med en signalgiver for niveau af medie i tanken. Et alternativ til sugelancen kan være en bundventil, som man kan placere i bunden af en tank med forbindelse til pumpen. På pumpens kan udstyres med en multifunktionsventil på tryksiden, som har forskellige funktioner. Den fungerer både som modtryksventil, overtryksventil og udluftningsventil. I visse applikationer kan det være en fordel at montere en pulsationsdæmper på pumpens trykside, som minimerer pulsationerne på rørstrengen og generelt anses at kunne forlænge levetiden på systemet.

Hvad kan en digital doseringspumpe pumpe?

Pålidelighed og præcision er er vigtig når det kommer til dosering og nøjagtigheden sikres bland andet ved brug af mikroprocessorteknologi, dobbelte kugleventiler og hydrauliske dele i PVDF. Digitale doseringspumper anvendes til at pumpe en bred vifte af medier primært kemikalier som eksempelvis syre, baser, klor og lignende medier. Kontakt os her