Har du brug for hjælp?

Har du spørgsmål til produkterne er du altid velkommen til at kontakte os pr telefon 86 24 33 11 eller via kontaktformularen

Udfyld kontaktformular

Om elektriske aktuatorer

Hvad er en elektrisk aktuator?

En aktuator er en motor som kan anvendes til at bevæge eller styre en mekanisme. Hvis man for eksempelønsker at automatisere sin ventil,  kan man påmontere en aktuator. Man har valget imellem om man ønsker en pneumatisk eller en elektrisk aktuator-løsning.  Den elektriske aktuator omsætter en drejebevægelse til en lineær bevægelse. En elektrisk aktuator kan bruges, i applikationer hvor det er nødvendigt med en enkel, sikker og jævn bevægelse og med en nøjagtig styring.

Aktuatoren får et signal i form af eksempelvis elektrisk spænding, pneumatisk påvirkning eller en manuel handling, som giver den besked på at foretage en mekanisk bevægelse. Herved vil en ventil kunne åbne eller lukke.

Et af de væsentligste parametre til valg af aktuatortype, er aktuatorens belastningskapacitet. Dette er udtryk for den belastning som aktuatoren skal kunne håndtere. Der er dog også andre parametre på spil som fx. den aktuelle applikation,  indbygningsmål, materialevalg i forhold til det miljø aktuatoren installeres i og design.

Det er også væsentligt om man ønsker en simpel on/off-løsning, eller en mere avancerede reguleringsløsning. Denne reguleringsløsning kan opnåes ved at udbygge aktuatoren med en positioner, som er forberedt for et 4-20mA eller 0-10V inputsignal. Elektriske aktuatorer kan leveres med et ATEX-certifikat.