Om loberotorpumper
Hos iversen trading leverer vi lobe pumper til hygiejniske procesapplikationer i fødevare-, pharma- og biotekindustrien, hvor der stilles høje krav til skånsom pumpning, stabilt flow og kontamineringsfri drift.
Loberotorpumper er blandt de mest anvendte pumpetyper i hygiejniske procesmiljøer og kendes især fra producenter som Alfa Laval, der har sat standarden for hygiejnisk pumpedesign.
Vi rådgiver om valg af lobepumpe baseret på medie, viskositet, partikelindhold, temperatur og krav til CIP/SIP og fødevaregodkendelser. Vi arbejder med loberotorpumper fra førende producenter inden for hygiejnisk pumpeteknologi – herunder løsninger baseret på designprincipper kendt fra Alfa Laval og SSP Pumps.
Hos iversen trading hjælper vi med dimensionering, materialevalg og konfiguration af den rette loberotorpumpe til krævende proces- og fødevareapplikationer – for en driftssikker, hygiejnisk løsning med lang levetid.
Hvad er en loberotor pumpe?
En Lobe pumpe / loberotorpumpe (rotary lobe pump) er en hygiejnisk positiv fortrængningspumpe, designet til kontamineringsfri transport af følsomme, viskøse og partikelholdige medier – selv med indhold af luft eller gas. Pumpen leverer et stabilt og næsten pulsationsfrit flow og behandler mediet meget skånsomt.
Mange af de designprincipper, der forbindes med moderne hygiejniske loberotorpumper, kan spores tilbage til SSP Pumps’ IBEX-serie, som senere blev en del af Alfa Laval-porteføljen. Disse design har været med til at definere standarden for hygiejniske lobe pumper i fødevare- og pharmaindustrien.
Hvornår anbefaler vi en loberotorpumpe?
– Når mediet er viskøst eller indeholder partikler
– Når der stilles krav til skånsom og pulsationsfri pumpning
– Ved hygiejniske applikationer (fødevarer, pharma, biotech)
– Når CIP/SIP-rengøring er et krav
– Når stabilt flow og reversibel drift er vigtigt
Er du i tvivl om en loberotorpumpe er den rigtige løsning?
I mange hygiejniske applikationer står valget i praksis mellem loberotorpumpe, lamelpumpe, centrifugalpumpe eller slangepumpe. Forskellen afhænger af mediets viskositet, partikelindhold, krav til skånsom pumpning og rengøringskrav (CIP/SIP).
Hos Iversen Trading hjælper vi ikke kun med at levere lobepumper – vi hjælper med at vurdere, om det overhovedet er den rigtige pumpetype til din applikation.
Hvordan virker en loberotorpumpe?
Pumpeprincippet er opbygget omkring selvstændige rotorer der er fastspændt på akser inde i rotorpumpen. Rotorerne befinder sig i pumpens kammer og på en rotor kan de være op til fire lober. De to rotorer kører modsatrettet uden at loberne kommer i kontakt med hinanden. På denne måde skabes et vakuum ved indsugningen, hvorved mediet trækkes ind i pumpehuset.
Den kontaktfrie konstruktion mellem loberne betyder minimal slitage, meget skånsom behandling af mediet og gør pumpen særligt velegnet til CIP/SIP rengøring i hygiejniske procesanlæg.
Kan man kalde en loberotor pumpe for en Lobepumpe?
Ja. En loberotorpumpe kaldes ofte blot en lobepumpe eller rotary lobe pump. Det er en positiv fortrængningspumpe, hvor to rotorer med lober roterer mod hinanden uden kontakt.
Mediet transporteres rundt langs pumpehusets inderside mellem lober og hus – ikke imellem loberne. Den kontaktfrie konstruktion giver skånsom pumpning, minimal slitage og gør pumpen særligt velegnet til hygiejniske applikationer med krav til CIP/SIP og kontamineringsfri drift.
Hvornår skal man bruge en loberotor pumpe?
Loberotorpumper anvendes i mange applikationer, hvor et stabilt og næsten pulsationsfrit flow er afgørende for processen.
Lobe pumpen kan håndtere viskøse medier, samt væsker indeholdende partikler. Partikelstørrelsen i mediet kan være meget større i lobe pumper end i andre positive forskydningstyper, grundet afstanden imellem loberne.
Hvad enten der skal pumpes store eller små mængder, aggressive kemikalier, pulver, abrasive medier eller shampoo, så kan loberotor pumpen være den rigtige løsning.
Fordele ved en Loberotor pumpe.
Fordelene ved en lobe pumpe er at energiforbruget er lavt, designet er kompakt og hygiejnisk og loberne kan skabe et reversibelt flow uden at der skal foretages modifikationer. Loberotorpumperne er klargjort til CIP rengøring og kan klare høje temperaturer.
- Skånsom pumpning af sarte medier
- Stabilt og næsten pulsationsfrit flow
- Håndtering af viskøse medier og partikler
- Hygiejnisk design med CIP/SIP
- Nem vedligeholdelse og service fra front
Vedligeholdelsen er enkel og pumperne opfylder diverse fødevareforordringer. Loberotor pumpen er den ideelle løsning i procesindustrien og til fødevareindustrien.
Har du en hygiejnisk procesopgave med viskøse eller partikelholdige medier, hjælper iversen trading dig med at vælge og konfigurere den rette loberotorpumpe.