Har du lyst til at arbejde i en virksomhed, hvor du ofte og med et smil må se, at dine planer for dagen smuldrer inden klokken er 9.00? Måske fordi det brænder et helt andet sted, eller fordi din kollega har brug for din hjælp. Så skal du helt sikkert læse videre her.
Måske sidder du allerede i et job, som i princippet ikke fejler noget. Meeeen du keder dig lidt…. Eller du vil gerne udvikle dig og drømmer om, at dine kunder var lidt sjovere og at din chef var lidt mere skør?
Er du også helt tosset med flow?
Du er helt vild med flow. Du er vild med, og ved alt om pumper, ventiler og andre flowkomponenter. Du elsker alt der kan flytte eller afspærre væsker som f.eks. kemi eller spildevand, alt der kan åbne, lukke, måle og dreje rundt. Du sætter en ære i at dele ud af din tekniske viden til dine kunder og til dine tætte kollegaer.
Du betragter dig selv som lidt af en specialist i at komme med løsningsforslag og tekniske afklaringer inden for flowbehandling og valg af flowkomponenter, og så er du ikke bange for at juble højt og danse lidt, når du vinder din kundes hjerte, ved at tilbyde og sælge den helt rigtige løsning. Du ved bare, at du god til rådgivning, tilbudsgivning, salg, ordrebehandling og opfølgning.
Hvor mon du så går og gemmer dig?
Måske går du rundt i maskinrummet på et skib og drømmer om at komme op i lyset. Hvis du tror det bliver for stor en mundfuld her hos os, så frygt ej. Vi har været i gamet i mange år og vil bare rigtig gerne fortælle dig alt det vi ved, så vi sammen kan suse afsted ud over stepperne.
Måske sidder du bag et akustikpanel på et slidt kontor og prøver at råbe højt, for at blive set og hørt – men der sker ikke rigtig noget. Her hos os taler de fleste lidt for højt og lidt for meget.
Uanset hvor du gemmer dig, så tager vi ligesom dig, vores job meget seriøst og vi går ikke på kompromis for at løse en opgave hurtigt, men kæmper altid for at finde de helt rigtige løsninger til vores kunder.
Vil du med når bussen kører?
Hop om bord, vi har travlt. Du kan også få lov til at køre bussen hvis du vil. Hos os kan du nemlig selv være med til at planlægge, hvilken vej vi skal køre. Vi vil ud i det grønne og bidrage til den grønne omstilling ved at involvere os meget mere i biogas, vandbehandling, UV-behandling og …. Ja, hvad tænker du?
Vi har løbende fokus på områder i procesindustrien som energi, fjernvarme, olie/gas, pharma og fødevarer. Men, vi er også nysgerrige. Vi er nysgerrige på, hvad du tænker – hvad er dine ideer til udviklingsområder og hvor drømmer du om at vi skal hen?
Tror du på, selv de mest grå og triste dage kan ende med, at du går hjem fra arbejde i bedre humør?
Vi griner dagligt af vores forskelligheder eller andre skøre påfund og vi vil elske at grine sammen med dig. Ikke en eneste dag hos os er ens , heldigvis! Hvis du brænder for teknik inden for flow og samtidig ved en masse om flowkomponenter, så tror vi på du kan udvikle dig og vokse – også fagligt her hos os. Vi kan ikke tilbyde faciliteter som billardbord eller lækker frokostordning, men til gengæld kan vi tilbyde et uformelt arbejdsmiljø, på en arbejdsplads hvor du selv kan være med til at forme din hverdag.
Vi er totalleverandør indenfor flowkomponenter og flowbehandling – og skulle du være i tvivl, så leder vi efter en som elsker livet og ikke mindst flow, lige så meget som vi gør.
Send din ansøgning til Jens på ji@iversen-trading.dk eller ring på 3049 7076 allerede i dag – hvis du altså vil komme først.
P.S. Vi har kontor i Brabrand ved Århus – læs mere om os her.